Home / Praktisk info / Historie / Billeder

I år er det 10 år siden Tremarksfestivalen for første gang fandt sted. Dengang i '95 bestod festivalen af en beskeden scene under en trappe i den store stue på Tremarksmosen 18 i Sletelte. Baren var et spisebord hvis mest memorable tilbud var den gule AGV knallerthjelm, der blev flittigt brugt til Tequila Headbangers (Anders Kanberg delte i den forbindelse op til flere hjernerystelser ud). I år er forholdene – som vi er blevet vant til – naturligvis af den velkendte storladne kaliber, og finder sted i Taagerup:

Lørdag den 21. august 2004 fra kl. 16.00.

Vi vil afvikle dette års festival med de bedste ingredienser fra tidligere tiders festivaler (se historie), og det er derfor muligt at dukke op i sit yndlings John Wayne kostume, eller måske i en laber strap-on-ting, hvis man med fugtige øjne mindes porno temaet (1999) som det største nogensinde. Baren vil som altid være veludrustet, så lad bare papvinen blive hjemme – og tag godt med håndører med.

Således har vi valgt at videreføre en af de allerstørste succeser i festivalens historie, nemlig den fra sidste år, hvor alle, i så vid udstrækning de havde lyst, selv bidrog til festlighederne. Der vil således være et absolut minimum af service at finde under teltdugen i Taagerup. Under praktisk info finder du alle relevante detajler, samt en oversigt over hvad du selv skal huske at sørge for.

Program

Der er allerede en del spændende ting på programmet, og som altid står det frit for hvis man ønsker at delagtiggøre publikum i sine mere eller mindre kunstneriske udfoldelser. Send en mail til info@tremarksfestival.dk hvis du vil på programmet.

Foreløbigt program:

T-shirts (forudbestilling)

Vi bestræber os på i år at producere en ny officiel festival T-shirt, og for at danne os et overblik over interessen (som sidst vi gjorde det var overvældende) kan forudbestillinger sendes til info@tremarksfestival.dk. Husk at angive ønsket størrelse og antal. T-shirten kommer til at koste 100-150 kr. og og vil sandsynligvis blive et af sommerens mest prestigefyldte modeobjekter (designet er top-hemmeligt indtil videre).

Tilmelding

Tilmeld dig og dine hurtigst muligt, og giv besked om du regner med at overnatte. Og sig endelig til hvis du har mulighed for at hjælpe til med telt, scene osv. Husk også at du altid er velkommen til at invitere dine venner med.

Tilmelding/Spørgsmål: info@tremarksfestival.dk