VARME NYHEDER

Programmet nåede endnu engang at falde på plads i sidste øjeblik, med Røvballebandets sene tilmelding.

Husk at man i år selv skal medbringe sin egen mad. Praktiske oplysninger her.

Giv besked nu hvis du kunne tænke dig at berige festivalscenen med et mere eller mindre grinagtigt indslag.

Traditioner er til for at blive brudt, og den nyindførte tradtion om at Tremarksfestivalen altid afholdes sidste lørdag i august brydes hermed. Rend os i traditionerne! Vi har af planlægningstekniske hensyn været nødt til at rykke årets festival til:

Lørdag den 14. sept. 2002 fra kl. 16.00

Denne relativt sene dato skal dog ikke afholde os fra at kaste handsken i hovedet på vejrguderne, og udfordre dem med det hidtil mest vejrrelaterede tema; Tremarksfestival 2002 - The Tropical Edition.

Resten af traditionerne lever i bedste velgående. Festivalen fejrer sin ottende sæson med tonsvis (!?!) af god musik på scenen, og grillen vil være varm fra kl. 18.00. Teltpladsen venter med længsel på at få banket nogle pløkker i sig, og baren vil qua årets tema bugne med hidtil uhørte mængder af eksotiske cocktails og letpåklædte kvinder...

PROGRAM

Røvballebandet

Guernica

Piña Colada All Stars

Elvis karaoke show
(nu kan du gå Christian og James Sampsons fodspor)

Limbo Boogie Woogie

DJ SUPERfly
og DJ Insane Speed
Hav
Strand