Køb billet

TAK FOR I ÅR!!! ❤️

Er der noget, der giver livet mere mening, end et døgns tid med fest, musik og kærlighed under den stjerneklare Tågerupske sommerhimmel? Nej, vel? Nu behøver du ikke vente længere, for DATOEN ER SAT - OG ... årets tema er:

pulp fiction

LYS

Dermed er det indlysende, at det bliver intet mindre end det bedste tema på Tremarksfestival nogensinde! 💡

Lys er fundamentalt i vores eksistens – som de livsgivende fotoner af energi, der danner grundlag for alt liv – som den prikkende glæde i maven, når forårssolens stråler varmer vores hud for første gang – som den flakkende flamme fra stearinlyset, der minder os om livets skrøbelighed – som den knitrende ild i pejsen, der kaster kunstværker på væggen – som den frådende flamme, som fortærer alt på sin vej – som det lille stjerneskud som i virkeligheden er en altopslugende ildkugle….
Og så er lysets nærmeste ven, skyggen, aldrig langt borte.

Vi stiller som sædvanlig med rammerne for årets sjoveste fest! Omgivelserne vil på den mest oplyste og kreative vis understrege temaet. De som altid lækre, men særdeles billige drinks i baren vil give dig lyst til flere og slippe lysterne fri. En perlerække af lystige musikere og DJs vil levere det eminente soundtrack.

Så tag pailletkjolen på, og lad den reflektere skæret fra dansegulvets laserstråler, eller strik en funky bøllehat af grønne knæklys, som får dig til at ligne et andet geni! Alle kreative påhit applauderes - det kan jo være, at du, eller din lyslevende lystige lystfiskerven, ser lyset! Kun fantasien sætter grænser. Tremarksfestival er sommerens højdepunkt for de indviede. Og er du ikke indviet, så er det ved at være på tide, da festivalen i år holdes for 25. gang!

PROGRAM / PRAKTIK 🤘

Festivalen starter officielt kl. 15, hvor baren åbner. Kom tidligt og nyd solen, der ALTID skinner – især i år! Det første band går på omkring kl. 17. Grillen er rigtig god kl. 18. Vi starter, som vi plejer, med livebands, som spiller indtil kl. 24. Herefter vil vores resident DJs sætte ild i natten med sprudlende mixes af de hotteste sange fra stjernehimlens lyseste stjerner! Vi spiller som altid til sidste mand falder, hvilket vanen tro først sker, når søndagens sol har udstillet vores festtrætte smil i sit blege morgenlys. Overnatning i eget telt på campingarealet er naturligvis inkluderet (og forventet). Bands og øvrige programsatte elementer vil blive løbende annonceret på Facebook.

Flere spørgsmål ⁉️

Se vores FAQ her

BILLETTER 🎟

Der er (var) begrænset antal billetter, som sælges efter først-til-mølle princippet. Pengene går ubeskåret til at holde festivalen kørende og fremtidssikret – og med billetten følger desuden vores uforbeholdne respekt og taknemmelighed.

FØDE 🥑 OG DRIKKE 🍸

Vælg en billet til 70 kr. hvis du vil medbringe al mad og service selv. Vælg en billet til 120 kr. hvis du vil slå dig løs i buffetten med salat, brød, tilbehør og service. Du skal selv medbringe, hvad du ønsker at smide på grillen. Drikkevarer købes i baren til ganske små MobilePay penge eller kontant, så lad egne drikkevarer blive hjemme!

Hvordan opstod Tremarksfestival?

Tremarksfestival blev grundlagt i det herrens år 1995 af en gruppe gæve og friske nordsjællandske unge mennesker, som syntes, at egnen trængte til en musikfestival. Det gjorde den i en grad, så musikken stadig spiller over 20 år efter! Tremarksfestival har sit navn fra Tremarksmosen i Sletelte tæt på Helsinge, hvor den oprindeligt blev afholdt. Som festivalen og pladsbehovet voksede, flyttede festivalen, men bevarede sit navn. Den er de sidste mere end 17 år blevet afholdt i Tågerup på en gammel trelænget gård, hvis have festivalen noget så generøst får stillet til rådighed hvert år af ejerne, Lars og Annette.

Hvad er Tremarksfestivals formål?

Formålene med Tremarksfestival er mange: At give upcoming bands mulighed for at spille en uformel koncert foran et veloplagt publikum, at bringe folk sammen i en uvant kontekst, at skabe en fest som både små og store kan nyde og selvfølgelig at feste til den lyse morgen. Alle disse mål kan vi uden tøven sige, at vi har opnået ved hver eneste Tremarksfestival.

Hvem afholder Tremarksfestival?

Tremarksfestival er en non-profit forening med en styregruppe, som afholder arrangørmøder nogle gange årligt og får festivalen i stand. Styregruppen består af nogle, som har været med helt fra starten, og nogle, som er kommet til siden. Ud over styregruppen, møder der ofte en fast skare op og hjælper med opsætning om fredagen. Har du været med til festivalen og vil du gerne bidrage til næste år, er du altid velkommen til at kontakte os!

Er Tremarksfestival en udklædningsfestival?

Ja! Og nej. Tremarksfestival har hvert år et tema, som oppyntningen, kommunikationen og sommetider også musikken er udformet efter. Og alle der kommer udklædt, vil modtage stor cadeau! Når det så er sagt, så er alle velkomne på Tremarks, også dem, som ikke lige er til udklædning selv eller højst kan overskue en sjov hat. Vi er en god blanding fra ekstremt udklædte til slet ikke – og alle er lige velkomne!

Hvordan finder I bands til festivalen?

For at være helt ærlig, så er det ret tilfældigt. Som regel er det nogle, som en fra gruppen kender, eller nogen der kender nogen der kender nogen, som har et band. Vi er aldeles åbne for genrer, men som hovedregel forsøger vi at booke bands, som kan lave en fest på scenen. Hvis du er interesseret i at komme og spille på Tremarksfestival eller du kender nogen, der er, er du meget velkommen til at kontakte os.

Koster det noget?

Det koster 70 kr at deltage i Tremarksfestival. Du kan tilkøbe eller medbringe mad, hvis man ønsker at spise (vi sørger for en varm grill), ligesom man opfordres til at købe sine drikkevarer i baren (som er billig og som tager MobilePay). Hvor mange mennesker kommer? Det skifter meget. Vi er normalt mellem 50 og 120 mennesker. Uanset antallet af deltagere, har vi dog uden undtagelse haft fantastiske fester!

Hvad nu hvis vejret er dårligt?

Vi har et kæmpe telt samt et skur og pavillioner, så der er aldrig nogen, som har været nødt til at stå ude i regnen til Tremarksfestival. En af vores absolut bedste festivaller blev holdt i 13 grader og regn – vi drak jægergryde i røverhulen og havde en fantastisk fest!

Hvad med børn?

Børn er meget velkomne på Tremarksfestival! Om eftermiddagen er der altid en aktivitet for både voksne og børn, som ryster os alle sammen sammen og som børnene elsker! Der er også popcorn og sodavand i baren, og børnene plejer at have en fest med at rende rundt og lave ballade, danse, hjælpe i baren og lege i haven. Har man små børn kan det muligvis arrangeres, at man kan overnatte indendørs, hvis man giver en hånd med til enten opsætning eller oprydning. I så fald skal vi dog have besked i god tid.

Er det ikke sådan helt vildt indspist?

De fleste på Tremarksfestival kender nogen, men ingen kender alle. Derfor er der også plads til at gå rundt og være lidt "ny" på pladsen – på den anden side er der aldrig nogen steder, ”man ikke må sidde”, ting som ”skal være som de plejer” eller folk, som ikke gider at snakke med nye mennesker. Hvis du er åben, er Tremarks det med garanti også!

gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image gallery image