1995 blev startskuddet til Tremarksfestivalen, og den manifestation af det sociale menneskes mentale og fysiske kapacitet som den senere skulle blive.
Udsprunget af glædesrusen over at have fuldendt studentereksamen, blev den første festival afholdt på Tremarksmosen 18 i Slettelte mellem Nejlinge og Græsted. Det blev første og sidste gang at festivalen blev afholdt indendøre.
På scenen stod blandt andre: Onkel Omvendts Orkester, Counterfeit (senere Oktober), Anders Kanberg og ikke mindst; SERIE. Vi bringer her en uddybende beskrivelse:
Som et sjældent set festivalfænomen kunne Tremarksfonden det første år præsentere intet mindre end en verdenssensation. Et band, dannet af tre musikalske genier, hvis eneste formål var at lave suveræn rockmusik til de svedigste festivaler, uheldigvis for Roskilde og resten af verden, fandtes der (og gør vel stadig ikke) nogen festival så svedig som Tremarksfestivalen...
Derfor har festivalen som den eneste på hele kloden i tre år i træk kunne præsentere "SERIE", som år efter år viste, med hvilken utrolig fart man kan skabe sig en James Dean myte på dansk jord. Vi husker vel alle hits som "Kong Kurt", "Ambi", "Ekko", "After Shave", "Her er jeg", "Quinde" og "Intro" - men hvordan gik det så med drengene fra provinsen? Hvor er de henne og hvornår hører vi fra dem igen..?
Trommeslageren røg på sprøjten da succesen blev for stor, bassisten "Flue" brækkede alle ti fingre en aften på Staden, hvor han på utallige opfordringer skulle gengive de umulige greb fra "Ambi" og forsangeren "Ego" forsvandt sidste år i Tågerup, hvor festivalen blev afholdt, og er ikke set siden (det eneste officielle mennesketab på festivalen i historien. Red.) Men livet går videre, vi har hørt fra adskillige kilder, at der i området omkring Nordsjælland skulle være adskillige halvseriøse bands, som er villige til at løfte arven.
På scenen i 1995:
Allerede andet år festivalen blev gennemført, sprængte den rammerne for hvor hyggelig en festival kan blive. Ikke mindst pga. de venlige beboere som troligt i festivalens spæde år lagde hus, toilet, græsplæne og gammeldansk til festlighederne.
Der blev for første gang opsat et efter datidens normer kolossalt festivaltelt på plænen på Tremarksmosen 18, da deltagerantallet nærmest voksede eksplosivt i forhold til 1995.
Festivalens holdepunkt var svinet som roligt og trofast drejede rundt om sig selv så mange gange at det tilsidst endte med at smelte på tungen, og da sulten var blevet stillet spillede vores første større bands på festivalen Oktober, Rage Against the Machine Jam, Serie, Onkel A og de anale. Der var også internationalt besøg af en fransk marokaner der gav den i fri "gypsy-kings" stil.
Skribenten husker desværre ikke meget mere end de første timer, men hvilken fest.
Den kan dog bemærkes at brdr. Jein overnattede i bagagerummet, og tog prisen som de mest bagstive stoddere festivalen hidtil har set.
På scenen i 1996:
Dette år blev det hidtil bedst besøgte med et deltagerantal på knap 100. Det karakteristiske rød/hvide telt var på plads på Tremarksmosen, og solen skinnede fra en skyfri himmel lige indtil kl. 19.00 hvor regnen begyndte at sile ned. Heldigvis var det helstegte pattesvin droppet til fordel for en dyst på egen medbragt mad. Der var retter der ville få Claus Meyer til at fremstå som en blegfed motorvejscafeteria-bøfvender med ølvom og sovs på undertrøjen - og der blev smovset i alle de kulinariske lækkerbidskener i timevis.
Delfinen svævede lystigt som en ånd af plastic i toppen af teltet - og scenen rystede under fødderne af bl.a. et band fra Kbh. som ingen kan huske hvad hed, Oktober, AK Super, Serie og ikke mindst DJ Balle (aka. Tobias), der sidst på natten lirede den mest negroide hitparade Helsinge og omegn endnu har måttet lægge ører til af sig - iført militærtøj og gigantisk brandert.
Tremarksnyt skrev:
Det var en flok glade mennesker, der mødte op til dette års Tremarksfestival, der traditionen tro fandt sted på Tremarksmosen. I år for tredje gang.
Mange tro medlemmer havde i weekend’en assisteret med indsamling af diverse remedier, teltopslåning for ikke at glemme social hygge. Der blev arbejdet meget koncentreret, og da lørdagen endelig kom, var det med stor glæde, at festen kunne begynde. Vor kære formand hævder, at der i løbet af aftenen har været ca. 70 gæster, og det er jo en fornøjelse at se, at så mange fatter interesse for den årlige fest. I år var det helstegte svin blevet skiftet ud med en madkonkurrence, hvor hver deltager selv medbragte en ret, som senere blev bedømt af velkvalificerede dommere. Det var fantastisk imponerende, hvad folk havde med. Vinderne blev begavet med gratis drink fra baren, som bartender Kira i øvrigt styrede med hård hånd.
Ikke bare maden var fantastisk - også de mange kunstneriske indslag var gode; Thomas Riise og Andreas gik på scenen med deres australske instrumenter og gav en form for techno - inspireret nummer, og Nicolai Dahl stod for skuespillerdelen flere gange i løbet af aftenen. Først et ’’onemanshow’’ af egen komposition og dernæst et nummer fra Skatteøen. Til sidst kunne man finde Nicolai sammen med formidable musikere i bandet Boomerang, der stod for aftenens mere hardcore indslag. De spillede Rage against the Machine til publikums store fornøjelse. Naturligvis var Oktober også på scenen - dog ikke så længe da den ene forsanger skulle hjem, og den anden var en smule omtåget. Den omtågede var Jacob, der til sin undskyldning havde fødselsdag. Det var dog ganske fornøjeligt, så længe det varede. Umiddelbart herefter opstod der automatisk en lille jamsession, hvor flere var på scenen. Tomas og Sebastian blev udfordret af Christopher Meyer, der satte sig ved klaveret i en halv times tid. De leverede en eksotisk blanding af jazz, salsa og funk. Også Anders Kanberg vendte tilbage i rollen som AK-Super, og gav troskyldigt ’’Paradise City’’ og ’’Roxanne’’ Sidst men bestemt ikke mindst var Ballefar vågnet op fra sin dvale, og Tobias stod for aftenens sidste og længste indslag i form af diskotek. To pladespillere blev smidt på scenen og herefter mindes jeg kun græsset under mine fødder, der langsomt men sikkert blev danset til ukendelighed. Det var en festparade af musik fra 50erne til 80erne, og det var alle de fede numre inklusiv Whitneys, Ahas og Olivias hits. Tobias var fantastisk, og han sørgede bestemt også for det siddende publikum. Et meget kønt syn på en scene. I øvrigt uddelte Tremarksfonden denne aften ’’Det Gyldne Tremarksmuld’’, som gik til familierne Hansen & Pedersen, for deres endeløse og mere eller mindre frivillige opbakning til Tremarksfonden og alle dens gerninger. Vi skylder dem alle stor sympati. Alt i alt blev det endnu engang et brag af en festival, og vi glæder os allerede nu til næste års Tremarksdrøn...
På scenen i 1997:
Aldrig tidligere i verdenhistorien har så mange positive vibrationer akkumuleret sig i et festtelt lejet hos Michael i Roskilde. Idéen med temaer blev naturligvis stjålet af Roskilde Festivalen året efter - pisse typisk!
1998 var også året hvor festivalen forsøgte at udvide sit repertoire ud over de gængse rocktemaer... Akustiske "Jeff Buckley" numre af vores allesammens Mike Sunset, gamle klassiske danske viser af den lille skønhed med den store stemme; Anja - og sidst men bestemt ikke mindst, den store tenor; Verner - med det store korpus, det store ego og den endnu større stemme. Ja året hvor det kunstneriske niveau på festivalen opnåede himmelske højder og vidder. Vi var alle lamslåede! Jeg mangler ord. Og for fanden som den mand kunne blive ved, i sit H.C. Andersen kostume, svalehale og høj hat (et held at glassene var af plastic Red.).
Han startede på side ét i den klassiske skoles lærebog, og stoppede ikke før sidste side var vendt. Det var den eneste gang i festivalens historie at der har været optræk til tumult blandt publikum, og bestyrelsens medlemmer blev tvunget til at hive de værste skældsord frem for at bringe gemutterne til ro, som krævede rocken tilbage på scenen, og på fascistisk vis krævede operatalentet sendt med næste ledige rakat til Irak. Men ih hvor solen skinnede næste morgen...
Tremarksnyt skrev:
Teltet stod der bare stabilt og sikkert igen, og baren var placeret i hjørnet i år, hvilket var en stor succes, da ’tenderne’ ikke frøs røven i laser, tvært imod var der sveddryppende varmt. Scenen var klar til at blive indtaget af diverse kunstnere, luften var tyk af grænseløs kærlighed og venlighed og alle så forventningsfuldt glade ud og var iført deres stiveste festival puds.
Regnen gjorde sit til at festival stemningen blev en del mere autentisk, idet vi meget hurtigt fik etableret smatten som fyldte det meste af indgangen til teltet, og en smat er som bekendt obligatorisk på enhver fetival.
Arrangørerne havde været om sig i år, og inviteret en masse ukendte ansigter til festivitas på landet, en del af disse ukendte skulle endda optræde. Man kunne godt have en vis Nicolai Dahl mistænkt for at være en slags storleverandør af folk, da han var på fornavn med de fleste i selskabet.
Maden var en succes da alle selv kunne bestemme hvad de ville have på grillen. På trods af at regnen forsøgte at slukke gløderne, klarede vi at komme igang med aftenens program inden midnat.
Årets festivaldrink var iøvrigt lækker og fyldt med vingummi og frosne jordbær. Der var gratis skumjordbær til de søde, søde festivaldeltagere, som uden tvivl blev endnu sødere efter denne klistrede oplevelse.
Christel havde fødselsdag og fik et dejligt stort plastichjerte, til at hænge op derhjemme.
Der blev festet igennem på dette års festival og der blev slået rekord i antallet af overnattende, hvilket gjorde sit til at formiddagen efter blev uforglemmelig hyggelig. Der blev iøvrigt ryddet op på rekordtid alene p.g.a. de mange folk og den store indsats. Fedt!
På scenen i 1998:
1999s brag af en fest var rykket til nye arealer i Tågerup - men det blev det jo ikke værre af. De klassiske rød/hvide telt var blevet udskiftet med en pressening på pinde da der mildest talt var lavvande i Tremarkskassen.
Temaet "porno" rystede nogle i deres grundvold, mens de fleste nød godt af den opgejlede stemning der fra starten blev lagt for dagen. Ikke mindst er vi mange der husker frk. S. Nielsen spændt op i sort lak korset!
Enkelte (læs: Anders Kanberg) lod sig rive så meget med at de satte ild på sig selv oppe i baren. Formentlig for at tiltrække sig opmærksomhed.
På scenen stiftede vi for første gang bekendtskab med Kakofonic (som også i år er at finde på store scene), Kristoffer Meyer, og de sølle rester af Oktober med stærkt nedsat vokalbesætning. Diverse DJs tog den defra til den lyse morgen.
Vi må naturligvis heller ikke glemme at nævne Hr. Dahls til dato mest uhyggelige fortælling fra Tremarkskrøniken om "morderen i tågen".
På scenen i 1999:
År 2000 blev året Tremarksfestival følte at den måtte tilbage til rødderne (ja, vi har spurgt den). Det udmøntede sig i et hippi-idt orgie som ikke har set sit lige siden Woodstock i '68. De Islandske sweatre blev fundet frem fra mors gemmere, og der blev langet obskøne mængder farvede piller over bardisken. Festivalens omgivelser var skønnere end nogensinde før. Med et baggrundsscenario der bestod af kornmarker og grønne træer så langt øjet rakte, var den nye festivalplads i Tågerup så ganske afgjort fundet.
På scenen blev der som altid sparket røv i et utal af timer på den legedariske lille scene under den Nordsjællandske nattehimmel. Programmet bød bl.a. på det virkelig fede københavner band Sun Lounge, Trine og Andreas' fabelagtige salsa show Los Salsas Fabulosas (som i manges hukommelse vil gå over i historien som underholdningen der toppede syv-årskrigen i varighed). Også Kristoffer Meyers lattershow vil blive husket af mange. Underholdende var det. Derefter bød aftenen bl.a. på Previous Page, DJ Superfly, The artists formerly known as Oktober samt en omgang uforglemmelig (gud bedre det) støj fra Kakofonic.
Ud på de helt små nattetimer indtog bl.a. Nicolai Dahl (der åbenbart følte at han var kommet alt for lidt til orde på årets festival) scenen med elektrisk forstærket guitar og vokaler fra helvede. De blev i midlertid for meget for Ballefar (der prøvede at få lidt nattesøvn indenbords) og ca. kl. 05.30 gik strømmen pludselig over Tågerupvej 46...
På scenen i 2000:
Tremarksfestivalens website anno 2000
Se billeder fra alle årene her
2001 blev året hvor en eller anden åndsbolle fik den stupide idé selv at bygge festivalteltet på den store festivalplads i Tågerup. Aldrig er der blevet bandet så meget på en ganske almindelig fredag i Nordsjælland. Men det lykkedes jo at få lortet banket sammen, og det endte efter manges mening med at være det hyggeligste telt festivalen har set.
Temaet var 'country and western', og flere en nogensinde tidligere havde taget udfordringen op, og var trukket i John Wayne outfittet. Måske fordi temaet på så mange måder appelerer til det mest basale i både mænd og kvinder.
Der blev grillet på den store havegrill, og imellem retterne kunne man fornøje sig med at skyde med bue og pil eller haglgevær. Eller som nogle, at hugge knive ned i fingrerne på sig selv.
Scenen blev indledningsvist indtaget af solisten Esben Højgaard som fortryllede tøserne med sin smørede guitar og blide stemme. Dernæst debuterede Guernica på scenen med en fremragende rock og rul numre. Lade Lasso Lars ( a.k.a. Nicolai Dahl var selvfølgelig også på pletten, og formåede til publikums store forbløffelse at fange en løbende skurk med en usynlig lasso. Tremarkshistorien blev traditionen tro også en tand mere uhyggelig og morderisk - vi er mange der snart ikke TØR høre den mere!
Dernæst gav Anders Kanberg sit hidtil mest forrygende one-man-show, og tog årets publikumspris med sin læskende vokal og sit erotiske temperament.
The Hilbilly All Stars præsenterede i ledtog med Carsten Bjørnlund, Nicolai Dahl, Anders Kanberg m.fl. uimodståelige cowboy klasikkere som 'Blaze of glory' og 'I won't cut my hair'.
DJ Insane Speed og DJ Hard Horseshoe spillede derefter stjernerne ned til den boogiewoogie dansende crowd til solen stod op over det hidtil største morgenbord i festivalens historie.
På scenen i 2001:
Tremarksfestivalens website anno 2001
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2002:
Tremarksfestivalens website anno 2002
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2003:
Tremarksfestivalens website anno 2003
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2004:
Tremarksfestivalens website anno 2004
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2005:
Tremarksfestivalens website anno 2005
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2006:
Tremarksfestivalens website anno 2006
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2007:
Tremarksfestivalens website anno 2007
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2008:
Tremarksfestivalens website anno 2008
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2009:
Tremarksfestivalens website anno 2009
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2010:
Tremarksfestivalens website anno 2010
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2011:
Tremarksfestivalens website anno 2011
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2012:
Tremarksfestivalens website anno 2012
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2013:
Tremarksfestivalens website anno 2013
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2014:
Tremarksfestivalens website anno 2014
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2015:
Tremarksfestivalens website anno 2015
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2016:
Tremarksfestivalens website anno 2016
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2017:
Tremarksfestivalens website anno 2017
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2018:
Tremarksfestivalens website anno 2018
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2019:
Tremarksfestivalens website anno 2019
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2020:
Tremarksfestivalens website anno 2020
Se billeder fra alle årene her
På scenen i 2021: